“Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt.”

Sådan lød det i 2019 fra daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Anledningen var Udlændinge- og integrationsministeriets årlige medborgerskabsrapport, der viste at op mod halvdelen af andengenerationsindvandrere var helt enige i, at det burde være forbudt at kritisere religion.

Tesfaye kaldte tallene for triste og udtalte, at “når halvdelen af efterkommere mener, at religion bør undtages kritik, så tolker jeg det som, at man mener, at demokratiet har vigepligt.”

Om Tesfaye mener det samme i dag vides ikke, for meget er åbenbart sket siden 2019. I dag er det regeringens udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), der fører an i kampen mod kritik af religioner.

Helt konkret vil han “finde et juridisk værktøj” til at forhindre flere af de koranafbrændinger, der hen over sommeren har sat ild i Danmarks forhold til en række muslimske diktaturstater.

Koranafbrænderne er idioter, men det har de lov til at være

Det er de færreste danskere, der har sympati for Rasmus Paludan og hans lille flok af sølle provokatører. Ytringsfriheden kunne næppe finde værre forkæmpere, end den yderste højrefløj.

Ironisk nok, så er det i Vesten, at muslimer har størst frihed til at dyrke deres religion

Det skulle da lige være de muslimske lande, der ikke alene diskriminerer kristne og seksuelle minoriteter, men også nådesløst forfølger muslimer, der afviger fra den ortodokse majoritet.

Ironisk nok, så er det i Vesten, at muslimer har størst frihed til at dyrke deres religion.

Nu skæres endnu et hjørne af grundloven

Men ved at bøje sig fra presset, så anerkender regeringen, at repræsentanter fra diktaturstater, der hverken er valgt af den danske eller deres egen befolkning, skal bestemme, hvad der foregår inden for Danmarks grænser.

I forvejen tør de fleste af os i medierne ikke trykke Muhammed-tegningerne 

Dermed skæres endnu et hjørne af den grundlov, der hævdes at sikre danskernes ytringsfrihed. Hvad bliver det næste? 

I forvejen tør de fleste af os i medierne ikke trykke Muhammed-tegningerne. Ikke fordi det ikke er vigtigt, men fordi vi frygter for konsekvenserne og ved, at staten ikke kan beskytte os.

Socialdemokratiet kan ikke gemme sig bag Løkke

Det er nemt at afskrive Løkke som en principløs opportunist, der mener hvad som helst, så længe det gavner hans egen karriere.

Men hvad bliver der af hans ministerkollegaer? Der må da sidde nogle Venstre-folk, der husker Anders Foghs principfaste, ja nærmest dumstædige stejlhed under den første Muhammed-krise?

Og hvad med Socialdemokratiet? Partiet, der i århundreder har kæmpet mod overtro og sorte præster, og som de seneste år synes at have genfundet sin selvsikre sekularisme? 

De socialdemokratiske værdikæmpere må på banen

Er det eksportarbejdspladserne eller sikkerheden for danskere i udlandet, som afgør sagen?

Eller handler det om, at vi kan købe tjenester til Ukraine ved at bøje os for islamisternes pres? 

De socialdemokratiske værdikæmpere må på banen. For lige nu ligner det, at regeringen lader demokratiet vige i mødet med religionen. Og det er mildest talt trist.